Geografi

Japan er omtrent på størrelse med Norge i areal og består af flere tusinde øer. De fleste af dem er ubeboede. Størstedelen af befolkningen bor på de fire største øer. 2/3 af landet er dækket af skov, og kun en lille del er beboelig på grund af bjergterræn.

Under øerne støder flere jordskorpeplader sammen, og der findes over 80 aktive vulkaner i landet. Hvert år registreres der tusindevis af små og lidt større jordskælv og udbrud. I marts 2011 oplevede Japan det kraftigste jordskælv i landets historie, efterfulgt af en voldsom tsunami, som forårsagede store ødelæggelser langs den nordøstlige kyst.

Japan har et tempereret monsunklima med tydelige forskelle i nedbør og temperatur mellem årstiderne. I nord er der kolde, forblæste vintre, mens det i de sydlige dele er nærmest tropisk klima.


Anmeld misbrug Mere information